Zilas afslører: Klar til 'Paradise Hotel'
Zilas er tilsyneladende ikke helt færdig med palmer og parceremonier.
Da den allerførste udgave af 'Paradise', som rullede over skærmen i 2021, nåede til vejs ende, var det Zilas Gregersen og Louise Hjort, der kunne kalde sig vindere.
Programmet, der blev skudt i skoene at være for artigt og dramaløst, er dog som bekendt fortid, og i stedet har Viaplay - som har lagt sig fladt ned og erkendt sin fejl - bragt det mere intrigante 'Paradise Hotel' tilbage på sendefladen.
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner bag tremmer: Anholdt i Dubai
Og her følger Zilas troligt med og har kun rosende ord til genindførslen.
- Jeg synes, de har ramt balancen mellem det søde, som vores havde lidt for meget af, og det dramatiske, som ikke var så meget med i vores, meget bedre. Så kæmpe kadeau, jeg synes det er et megafedt program, fortæller Zilas til Realityportalen forud for Reality Awards' julefrokost.
Zilas lægger ikke skjul på, at oplevelsen på 'Paradise' var en af de bedste, han har haft hidtil, selvom programmerne ikke helt levede op til hverken seernes eller deltagernes forventninger.
- Bare lige for mig, udenom hvad folk ser, så var det en af de fedeste oplevelser i hele mit liv, så det ville jeg ikke ændre på overhovedet, fortæller han og afslører:
LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-stjerne trækker stikket
- Men jeg ville da også gerne prøve at være med i 'Paradise Hotel'. Det ville jeg da ikke sige nej til.
Lige for tiden kan Zilas opleves i Prime Video-programmet 'Good luck guys', og stod det til ham, så er det bestemt ikke det sidste, man kommer til at se til ham på skærmen.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie skuffet over TV 2: Det er lidt lousy
- Det skal også lige passe ind i mit liv, men jeg elsker at lave tv, så jeg ville elske at lave mere af det, fortæller han.
LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel'-par afslører brud