WHAT! Tony og Saiyan Dakota på udkig efter den rette hjælp
Til HER&NU afslører "Grænseløst forelsket"-parret, at de til sommer har planer om en helt særlig rejse, der skal ende i Thailand, Saiyans hjemland.
For "Grænseløst forelsket"-parret, Tony og Saiyan Dakota, byder det nye år på masser af eventyr, fart og kærlighed.
Til HER&NU afslører de nemlig, at de til sommer har planer om en helt særlig rejse, der skal ende i Thailand, Saiyans hjemland.
LÆS OGSÅ: Efter håndboldkarrieren: Det bruger Mikkel Hansen sin tid på nu
Artiklen fortsætter under billedet...
- Vi har tænkt os at tage på en motorcykeltur fra Danmark til Thailand, og vi starter omkring sommer, fortæller Tony Dakota.
Men parret vil dog ikke lade deres rejse på "livets landevej" gå ubemærket hen, hvorfor de også søger hjælp til at få dokumenteret eventyret.
- Vi håber, at en tv-station vil være interesseret i at følge os og måske også en sponsor, der kunne være med til at få lidt reklame på tv, siger Tony Dakota.
I parrets hjem i Illskov nær Herning står begge deres Yamaha Virago XV 750'ere i garagen. Motorcykler, de også flittigt drøner afsted på ture rundt i Danmark.
LÆS OGSÅ: Deler sød video: Stor dag hos familien fra "Årgang 20"
Udover sit arbejde som chauffør, hvor Tony transporterer reservedele, er han også præsident i motorcykelklubben Pals City Bikerklub, hvor han tager på ture sammen med andre ligesindede entusiaster.
Og Tony er da heller ikke uden humor, for på sin lædervest bærer han blandt andet et broderet mærke med teksten "Kæft, hun er stram," som en hyldest til sin "first lady" (se billedet nederst i artiklen, red.), når han suser afsted. Saiyan har da også ligeledes sin egen vest, hvor der står broderet "It’s so big," som en hyldest til Tony.
LÆS OGSÅ: Vibeke Manniche i chok over fængselsdom