Vingegaard siger farvel til millioner
Cykelstjernen vinker farvel til et ottecifret beløb.
Jonas Vingegaard er den person, der må siges at have fået aller mest opmærksomhed de seneste uger. Både fra Tour de France-fans verden over og de fleste danskere, men i særlig grad også fra sponsorer.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard flytter til udlandet: For Fridas skyld
Vingegaards store anstrengelser for at hive titlen som Tour de France-vinder hjem for andet år i træk giver nemlig pote, for han vil ifølge Børsens sponsoreksperter lige nu og uden anstrengelser kunne tjene 15 millioner kroner om året, hvis han indgår to kommercielle kontrakter.
Selvom det ottecifrede tal lyder ganske tiltrækkende, og til trods for at Vingegaard må siges at overgå sig selv og mange andre med den dobbelte sejr, så vil Vingegaard hellere satse og vente nogle år, før han inkasserer millionerne.
Det fortæller hans kone, Trine Marie Hansen, til Børsen.
- Hans værdi skal helt op, før vi arbejder med personlige sponsorater, og derfor er vores plan at vente 2-3 år mere, før vi går i gang, siger hun til mediet og tilføjer, at det ikke kun handler om penge, fordi det skal være brands, der passer værdimæssigt til Jonas.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaards største udfordring: Frida savner mig
Det er heller ikke fordi, der ligefrem mangler penge på kontoen hos Vingegaard og familien. Med sin anden Tour de France-sejr er der endnu engang tikket flere millioner ind på cykelstjernens konto.
LÆS OGSÅ: Vingegaards fremtidsplaner: Vil have flere børn