Vingegaard og Trine venter barn nummer to
Jonas Vingegaard har allerede en sikker sejr i hus i år.
På lørdag stiller den dobbelte Tour de France vinder Jonas Vingegaard til start i årets tour, og her har han som altid sin hustru Trine ved sin side. Men der er blevet lidt mere af Trine på det seneste, og familiens kærlighed har vokseværk.
LÆS OGSÅ: Vingegaard bryder tavsheden: Kunne ikke klare det uden Trine
Det populære danske par fra Glyngøre venter nemlig deres andet barn.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard bliver i Danmark: Køber villa til 13 mio.
Det bekræfter Jonas Vingegaards hold Visma-Lease a Bike overfor B.T i forbindelse med et pressemøde i Firenze i dag, hvor Tour de France skydes i gang fra på lørdag.
Her var Vingegaard flankeret af sin hustru Trine, deres datter Frida og Trines mor Rosa Kildahl, og Trine bar ifølge mediet en hvid kjole, hvor hun ikke kunne skjule de lykkelige omstændigheder.
Parrets datter Frida fylder 4 år til september, og senere på året kan hun altså se frem til at blive storesøster.
Jonas Vingegaard blev ellers skadet i fjerde etape af Baskerlandet Rundt tilbage i april og har indtil for nylig været tvivlsom til årets Tour de France. Han brækkede nemlig både kravebenet, punkterede en lunge og brækkede flere ribben ved styrtet.