Viaplay: Derfor er vi gået tilbage til det gamle
Det er ikke uden grund, at alt er tilbage til samme ramme som i første sæson af programmet.
Den nye sæson af "Paradise Hotel" starter med et brag, og der er ingen tvivl om, at der er sket store ændringer i programmet. Der er ikke længere spor af noget woke eller "Paradise", som Viaplay forsøgte at relancere programmet som for nogle år siden.
LÆS OGSÅ: Janni Ree i stødet: Viser numsen frem på den røde løber
Versionen, der hed "Paradise", kørte kun i to sæsoner, før kanalen lige så stille begyndte at gå tilbage til de gamle dyder. I sæson 21 er alt ved det gamle. Alkoholen flyder, intrigerne ulmer, Miss Paradise er tilbage, og parrene er atter kønsopdelte. Og det er ikke tilfældigt, at Viaplay er gået helt back to basic.
- Vi oplever, at de (ældre sæsoner, red.) er meget populære. Det er jo bare dronningen over alle realty-programmer, og vi føler også, hun nu er kommet tilbage i fuld galla og party mode efter at været henslæbt et par år i croggs sandaler og dårlige jeans, lyder det fra redaktionschef Flemming Fjeldgaard.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz afslører stor nyhed
Han lægger ikke skjul på, at seerne har talt, hvilket man også kan se på populariteten af de genudgivne sæsoner af programmet, hvor sæson 8 ligger i top 10 over flest antal seete minutter på Viaplay i 2024.
- De sidste par sæsoner, som vi har haft, som har været produceret under den tidligere ledelse og dermed en ledelse, der havde et, efter min mening uhensigtsmæssigt fokus på at være overdreven politisk korrekt, mener Flemming Fjeldgaard og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksens mand åbner op: ”Det var en overraskelse for mig”
- Jamen de sidste to sæsoner, der gav vi lidt los på trods af, at de er optaget under den tidligere ledelse, og der kan vi jo godt se, at det løfter seertallet betragteligt på de sæsoner i forhold til de sæsoner vi havde, der hed "Paradise" og ikke "Paradise Hotel". Og så er vi jo gået fuld balalajka på den sæson her 1. januar og glæder os til at vise den.