Kong Frederik mindes tronskiftet: - Det hele var i spil

I dag er årsdagen for tronskiftet. I et opslag på Instagram kalder Kong Frederik dagen for "uforglemmelig" og "følelsesladet".

Det var en historisk dag, da Danmark for et år siden - den 14. januar 2024 - fik en ny regent. 

LÆS OGSÅ: Tina Müller glæder sig: VM guld i vente

Her trådte Kong Frederik 10. ud på balkonen på Christiansborg Slot, hvor et menneskehav havde trodset vinterkulden for at se Danmarks nye konge. 

På årsdagen for tronskiftet har det danske kongehus delt en række billeder på Instagram, ligesom også Kong Frederik sætter ord på den unikke begivenhed i opslaget. 

- Seriøsitet. Koncentration. Et smil på læben. Det hele var i spil, da jeg på denne tid for et år siden gjorde jeg mig klar til proklamationen, står der indledningsvist i opslaget. 

Artiklen forsætter under opslaget: 

Kong Frederik overtog stafetten fra sin mor, dronning Margrethe, som sad 52 år på tronen. 

- At tage over for min mor uden samtidig at skulle sige farvel var og er et privilegium af de helt store. Den 14. januar 2024 blev fra start til slut en følelsesladet og uforglemmelig dag, står der videre i opslaget. 

LÆS OGSÅ: Lene Beiers vilde renovering af hotel i Tyrol kan snart ses på tv: Her er premieredatoen

Du kan se billeder fra den historiske dag herunder: 

Tronskifte Kong Frederik, Christiansborg, 2024Kong Frederik
Tronskifte Kong Frederik, Christiansborg, 2024 Kong Frederik og Mette Frederiksen
Kong Frederik og Dronning Mary til tronskiftet, Christiansborg, 2024
Prinsesse Isabella, Kronprins Christian, Kong Frederik, Dronning Mary, Prinsesse Josephine, Prins Vincent til tronskiftet 2024
Kong Frederik og Mette Frederiksen, Christiansborg, 2024
Tronskifte Kong Frederik, Christiansborg, 2024