Herrelandsholdet i håndbold under testkampen mod Bahrain.

Derfor skal dansk målmand forlade VM

Danmark kan pludselig stå og mangle en målmand midt under årets VM.

Når Danmark i aften indtager VM i Boxen i Herning, skal de to målmænd Emil Nielsen og Kevin Møller agere bagerste mur i det danske forsvar. De har begge to vist storspil i de foregående testkampe mod Bahrain, så der er lagt op til et brag af et VM. 

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler har fundet ny kendiskæreste

Artiklen fortsætter under videoen fra "Marcus og Realitypanelet"

Men det kan meget vel slutte pludseligt for den ene af de to målmænd. Kevin Møllers kæreste, Louise Kildelund, er nemlig mildest talt højgravid, idet hun har termin i slutningen af januar, og hvis hun går i fødsel, er der ingen tvivl om, hvad Kevin har tænkt sig at gøre.

LÆS OGSÅ: Efter stor nedtur: Peter Birch hastet på sygehuset

-  Min klare førsteprioritet er at nå hjem til den fødsel. Man kan altid sige, at man måske kun er til et VM én gang, men jeg må være ærlig og sige, at en fødsel af mit eget barn kommer i første række, og det er også sådan, jeg har tænkt mig at tackle det, fortæller Kevin Møller til TV 2.

Det betyder, at landstræner Nicolaj Jacobsen og det danske landshold pludselig kan stå uden den ene af deres to keepere, men det tager de ikke så tungt.

- Vi har talt om, at Louise skal se at komme i gang nu. Vi har både en plan A og en plan B. Jeg vil ikke gå ind i alle de ting nu, det skaber bare en masse spekulationer. Jeg synes, vi har nogenlunde styr på det Det er jo heldigvis en glædelig begivenhed, og det skal der også være plads til, siger landstræneren til TV 2.

LÆS OGSÅ: Efter indlæggelse: Lenny stadig på hospitalet

Det lyder altså til, at Kevin Møller har planer om at komme tilbage i truppen efter fødslen, når landstræneren helst ser, at det sker snart. Der er finale i VM 2. februar, og Kevin Møllers kæreste skal altså gå noget over termin, hvis han skal nå at være med under hele VM.

Hvis Kevin Møller bliver kaldt hjem, står Jannick Green, som til daglig spiller i PSG, klar til at afløse ham. 36-årige Jannick Green har 135 landskampe i kufferten, så det er bestemt ikke en urutineret afløser, der står klar.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen tvunget til at fjerne skægget

Kevin Møller og Louise Kildelund er i forvejen forældre til datteren Ingrid på 3 år. Louise Kildelund er vokset op med håndbolden, idet hun er datter af den tidligere landsholdsspiller Søren Kildelund, som den dag er teknisk chef i GOG.