Olivia efter vild beslutning: Jeg fortryder

Den kommende sæson "Paradise Hotel" bliver den sidste med Olivia Salo som vært.

Nu er der ikke længe til, at den nye sæson "Paradise Hotel" ruller over skærmen hjemme i stuerne - og det er både glædeligt og vemodigt for de mange seere, der kigger med. 

LÆS OGSÅ: "Paradise Hotel" er tilbage: Nu fejrer de kendte det

Den kommende sæson bliver nemlig den sidste med Olivia Salo som én af de to værter bag roret, og da vi tirsdag aften mødte hende til snigpremieren på det populære program, satte hun lidt flere ord på sin beslutning om at stoppe.

- Ja, vildt at man kan det, men jeg har gået med tanken i noget tid, lyder det fra Olivia, der sidste december traf den endelige beslutning om at stoppe som vært på programmet.

Efter beslutningen blev taget, gik der ikke længe før, Olivia fandt ud af, hun ventede sig, og derfor virkede det da også som det helt rigtige valg at træde af.

- I januar fandt jeg ud af, at jeg var gravid, og så tænkte jeg, at det var det sidste skub til at komme videre, siger Olivia, som dog også har fortrudt beslutningen flere gange.

LÆS OGSÅ: "Nybyggerne"-vindere sælger vinderhuset

- Er du da sindssyg, jeg har fortrudt flere gange, det er jo så fedt et program at være vært på, og det er også så fedt at have en kollega, men når man tager en beslutning, skal man også stå ved den, så det har jeg valgt at gøre, afslutter hun.

Se hele interviewet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Anna Munch har fået nyt look