Ulykkelige Sy Lee: Jeg er blevet misbrugt
Det er lykkedes svindlere at opsnappe Sy Lees betalingsoplysninger.
Det er om at være opmærksom og passe godt på sine penge og sit dankort. Det kan realitystjernen Sy Lee skrive under på. Han opdagede nemlig i søndags, at der var blevet trukket flere beløb fra sin konto, som han ikke kendte til.
LÆS OGSÅ: Stort galleri: Taylor Swift og Travis Kelce efter Super Bowl-sejr
- Jeg er blevet misbrugt. Der er blevet fortaget diverse køb i EURO, forklarer han på sin story på Instagram.
Realitystjernen har ikke selv købt noget online fra udlandet i flere år, og han kan kun gætte på, hvordan hans betalingsoplysninger er kommet i de forkerte hænder:
- Enten har nogle fotograferet mit dankort, eller også har et website eller en ansat misbrugt mine kort oplysninger, lyder det.
LÆS OGSÅ: Kærligheden blomstrer: Vivi Bach har fået en kæreste
Kort efter opdagelsen ringede Sy Lee til sin bank, som har spærret hans kort. I alt blev der brugt 400 euro.