Ulf Pilgaard tilbage i Cirkusrevyen
Revylegenden vendte i går tilbage til teltet på Bakken.
Det er snart to år siden, at revylegenden Ulf Pilgaard betrådte de skrå brædder i Cirkusrevyen for sidste gang efter at have været en del af revyholdet i 40 sæsoner.
LÆS OGSÅ: Hemmelig aftale i 'Gift ved første blik'
Artiklen fortsætter under videoen...
Den 82-årige skuespiller vendte dog i går aftes tilbage til revyen, dog denne gang som gæst, og han tog derfor plads på tilskuerrækkerne i stedet for på scenen. Efterfølgende fik han hilst på sine gamle revykollegaer Niels Olsen, Merete Mærkedahl og Niels Ellegaard.
LÆS OGSÅ: Shu-bi-dua genopstår
Men ikke desto mindre var Ulf ganske begejstret for, hvad revyholdet havde fået strikket sammen.
- Det var en fantastisk oplevelse. Det var helt mærkeligt at sidde dernede i stedet for at stå oppe på scenen. Men jeg skal lige love for, at det var helt vidunderligt at se. Der var fart på og tempo hele tiden, og ikke et øjeblik kedede man sig, lyder dommen fra Ulf i en video på Cirkusrevyens Instagram.
I år sagde revyen også farvel til både Lisbet Dahl som instruktør og James Price som kapelmester, så det er at forvente, at revyen bærer præg af, at nye folk er kommet til. Men selvom Prices musik har været ikonisk for revyen igennem 22. sæsoner, så er Ulf stadig begejstret for de nye toner.
- Der var så meget ny og anderledes musik også. Det var helt tydeligt at mærke, og det løftede det hele og gav noget nyt til revyen, synes jeg, fortæller Ulf videre og afslutter med et grin:
- Det kunne de godt være bekendt, selvom jeg er ikke er med mere.
LÆS OGSÅ: SE DET SØDE BILLEDE: Wafande er blevet far igen
Cirkusrevyen spiller sin sidste forestilling i år søndag den 3. september.