TV-lægens hustru taler ud: Jeg blev voldtaget
Gerningsmanden kom ind gennem Christinas køkkenvindue.
Tv-lægen Charlotte Bøvings hustru, Christina, 52, er stadig plaget af den voldtægt, hun blev udsat for i julen 1995. I forbindelse med dokumentaren om seksuelle krænkelser af kvindelige værter på TV2, besluttede hun sig i sidste uge for at stå frem og fortælle sin historie.
Artiklen fortsættes under videoen med Gunnvør, der er til premiere på ‘House of Gucci’…
Overgrebet skete i hendes hjem på Frederiksberg, mens hendes dengang femårige søn sov i værelset ved siden af. Hun vågnede ved at gerningsmanden stod lænet over hendes seng.
LÆS OGSÅ: Katerina bekymret for Elviras bryster
– Han lagde hånden over min mund og trak en T-shirt over mit ansigt. ”Hvis du ikke gør noget, sker der ikke noget”, sagde han. Han begyndte at røre ved mig og gav mig et kondom i hånden, som jeg skulle sætte på ham, fortæller hun Ekstra Bladet.
– Ved du godt, at jeg har et barn, spørger jeg, og han svarer: ”Ja, unger er søde. Jeg har set jer, når I har gået tur, men har ikke kunnet komme i kontakt med dig.”
LÆS OGSÅ: Karsten Ree sikker: Har kun uger tilbage
Af frygt for at sønnen skulle vågne, forholdt Christina sig helt stille under voldtægten. Bagefter lagde han dynen over hende og forlod lejligheden – måske fordi hendes telefon blev ved med at ringe. Det var hendes daværende kæreste, som hun havde aftalt skulle ringe, når han kom hjem efter en bytur.
LÆS OGSÅ: Forsidefrue tvunget til at lukke sin forretning
Efterfølgende viste det sig, at gerningsmanden er kommet ind gennem køkkenvinduet, hvor hasperne var i stykker. Han er aldrig blevet pågrebet.
– Der er en grund til, at jeg har viet mit liv til at gøre andre bevidste om deres egen styrke og blive gode til grænsesætning; mine egne grænser blev i den grad overskredet. Det gør noget ved et menneske, men det har også lært mig selv at finde mig, siger Christina Bøving, der understreger, at det aldrig er for sent at fortælle sin historie.
LÆS OGSÅ: ’Robinson’-Oliver klar til næste sæson ’Vild med dans’