Tv-handymanden Flemming Leth er død
DR-værten blev 80 år gammel.
Flemming Leth, som i 1990’erne samlede en million seere til sit program 'Det’ Leth', hvor han især blev kendt for sin brug af linolie, er død. Det bekræfter hans familie over for DR.
LÆS OGSÅ: Peter Falktoft i sorg: Har mistet sin bedste ven
Han blev 80 år.
Ud over at have medvirket i 'Det' Leth', så har den nu afdøde Flemming også medvirket i 'Danmarks værste Handyman', 'BigBrother Talkshow' og 'Hokus Krokus'.
LÆS OGSÅ: Kongefamilien på hemmelig påskeferie i udlandet
Privat var han gift med Ingelise Leth.
I forbindelse med sin 80-års fødselsdag den 11. august 2023, gav han et interview med LokalAvisen.dk, hvor han fortalte, at hans vejrtrækning var udfordret af lungesygdommen emfysem, der betød, at han ikke kunne tømme sine lunger fuldstændigt for luft, fordi lungernes elastiske fibre var ødelagte. Før det fik han prostatakræft, som han blev erklæret helbredt for. Senere betød et par hjerneblødninger blandt andet, at han ikke kunne bevæge venstre arm, og så måtte han træne den op igen.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson har sagt sit endelige farvel
Hvad Flemming døde af, har familien ikke offentligt fortalt.