Tog og solgte hårde stoffer: Nu forklarer TV 2-stjerne
Eva Lund Rasmussen har en hård fortid bag sig, hvor stoffer blev en stor del af hverdagen.
Da Eva Lund Rasmussen i 2022 deltog i anden sæson af TV 2-hittet 'Bachelor', var det en sprudlende, glad og energisk kvinde, seerne lærte at kende.
Skruer man tiden tilbage til Evas teeangeår, var det dog formentlig ikke de tillægsord, man først ville bruge til at beskrive hende.
LÆS OGSÅ: Midt i hussalg: Dét bekymrer Line Hoffmeyer
I podcasten 'Søstre' åbner 'Bachelor'-deltageren nemlig op om sin fortid, der rummer barske sager, hvor livet som skyggebarn til sin søster, der kæmper med psyken, endte med at gøre hende vred på hele verden.
Her fortæller Eva blandt andet, hvordan hun allerede som 11-årig begyndte at både drikke og ryge i smug, og om, hvordan hun i sine tidlige teenageår stak af hjemmefra og blev smidt ud fra flere skoler.
I løbet af 10. klasse bliver hun en del af en omgangskreds, hun selv beskriver som nogle 'hårde typer'. Her stifter TV 2-kendissen bekendtskab med hårde stoffer, som hurtigt blev en stor del af hverdagen.
- Vi fester fra torsdag til søndag, og skal jo så i skole mandag, og hvordan holder man sig vågen, når man har festet hele weekenden og mere til - uden nærmest at have sovet?, spørger Eva retorisk:
LÆS OGSÅ: Dybvad afslører 'Vild med dans'-tilbud
- Jamen så tager man da lige en godmorgen-streg, og så bliver det jo hverdag.
Solgte også stoffer
Ifølge Eva blev hun dog ikke afhængig af stofferne på en måde, hvor hun hele tiden jagtede sit næste fix.
- Jeg tror mere, det var et misbrug i forhold til, at jeg havde brug for at føle mig socialt accepteret i en kreds, og havde brug for nogen, jeg kunne være ens med og den her omgangskreds, hvor vi allesammen flygtede lidt fra hver vores ting.
LÆS OGSÅ: Dansk sanger i kørestol: Kom til skade under show
Da 'Bachelor'-deltageren på et tidspunkt fik sig en kæreste, der solgte stoffer, trådte hun da også til og hjalp ham med at komme af med beholdningen.
- Han boede i Roskilde, og jeg boede i København, så det var nemt, at jeg tog det med ind og solgte lidt for ham i det miljø, som jeg gik i. Så vi havde stoffer liggende i fryseren, fortæller hun og uddyber, at hun solgte både amfetamin, ketamin og MDMA, også kaldet ecstasy.
LÆS OGSÅ: WHAT! Medie: Elvira og Milad er stadig gift
Derfor deler hun
Godt halvanden måned er der gået, siden Eva gæstede podcaststudiet for at fortælle sin historie, til den nu er offentligt tilgængelig.
I den periode har hun flere gange nået at fortryde at stå frem med fortællingen, men er alligevel glad for, at det nu er ude.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche i kæmpe brøler: Falske 5-stjernede anmeldelser
- Jeg har da gjort mig overvejelser om, hvorvidt jeg skulle dele det, for det er jo et overstået kapitel, det her med stofferne og ikke at kunne holde ud at være i sine egne følelser og gøre alt, hvad man kan for at flygte fra dem, fortæller Eva til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:
- Jeg vil også gerne vise, at der godt kan være en god udvej på den slags, og man kan godt ændre sit liv og komme ud af det, hvis bare man har de rigtige mennesker omkring sig og har styrken til det.
At dele ud af søsterens diagnoser og sit dengang betændte forhold til forældrene, som Eva gør det i podcasten, er selvfølgelig også noget, hun har vendt med familien forud for optagelserne.
- Det har vi snakket om for lang tid siden, allerede i forbindelse med at jeg var med i 'Bachelor', så den snak har vi ligesom taget, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Claudia Rex afslører datterens navn
Alligevel er hun altså ikke helt klar til, at eksempelvis hendes mor skal høre fortællingen så udpenslet, som den bliver det i 'Søstre'.
- Jeg synes, det er lidt hårdt, hvis min mor skal høre den. Vi har en super god relation i dag, og vi snakker om alting, men jeg er bange for, hun bliver ked af den, når hun hører den, fordi jeg nok går lidt mere i detaljer med, hvad jeg har gjort ved mig selv, lyder det fra Eva.
LÆS OGSÅ: Efter konkurs: Nu har 'Landmand søger kærlighed'-Martin solgt gården