Tobias Dybvad klar til barsel: Trækker stikket
Komikeren ser frem til sin barselsorlov, men lover også, at der er mere TV på vej.
De sidste mange måneder har Tobias Dybvad knoklet for at rydde sin kalender.
Den 43-årige komikers hustru Marie Stegger, 38, har nemlig snart termin.
LÆS OGSÅ: Efter 20 år som skeløjet: Heino overvejer operation
– Nu går jeg på barselsorlov. Men jeg har lavet en del, som kommer, mens jeg er væk. Blandt andet en special af 'Verdensmænd' (TV 2-program, red.) med Ruben Søltoft, afslørede Dybvad ved premieren på Prime Videos nye underholdningsshow 'Roasted'.
Parret, der har sønnen Charlie på snart fem år, venter endnu en dreng.
– Vi har også navnet klar til ham. Det har vi kendt i et godt stykke tid, men det er hemmeligt lidt endnu. Charlie glæder sig meget til at blive storebror. Jeg har jo to firmaer, og det ene hedder Charlies far Aps, så det andet kommer nok til at skifte navn på det andet, så de passer sammen.
LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Måtte gemme sig efter sejren
Tobias Dybvad har senest kunne opleves på Prime Video i 'LOL: Den der ler sidst', hvor han blandt andet blev tatoveret i munden og fik en piercing – alene for at få de andre til at bryde sammen af grin.
– Jeg gør ikke noget halvt. Halvdelen af at lave 'LOL' var for mig forberedelserne. Men 'Roasted' er jo rendyrkede jokes, så der var ikke så mange tatoveringsidéer. Men jeg er da klædt ud mere end en gang. Jeg har kjole på i et afsnit, så helt renset for idioti er det ikke, lover han.
LÆS OGSÅ: Seks måneder efter 'Vild med dans': Özlem kæmper stadig med smerterne