Fra flyvende farmor til ledestjerne: Julius Mygind mindes Jytte Abildstrøm
Barnebarnet Julius Mygind deler sit farvel til farmor, Jytte Abildstrøm.
Jytte Abildstrøm huskes af mange for sin rolle som Flyvende Farmor i filmen af selvsamme navn. Nu er den folkekære skuespiller fløjet ud på sin sidste rejse, og venner og familie mindes hendes altid gode humør.
LÆS OGSÅ: Stig Tøfting taler ud: Mistede nyfødt søn til meningitis
Barnebarnet Julius Mygind, der er søn til Peter Mygind, sætter rørende ord på mindet om sin farmor.
- Jeg har ikke blot mistet min farmor, men en tæt ven og fortrolig, kollega og oldemor til mine børn, skriver Julius i et opslag på Instagram og tilføjer:
- Jeg har mistet en af de største inspirationskilder i mit liv - med alt hvad hun har givet, lært og vist mig på alle de eventyr, vi har været på sammen igennem hele mit liv og gennem utallige samtaler.
Julius husker sin farmor som en kvinde, der havde modet til at være, den hun var uden at indrette sig efter, hvad andre forventede af hende og uden at lytte til kritiske røster.
- Hun er nu blevet til en stjerne. En ledestjerne for mig og andre til evigt minde om at være lige præcis den, man er - og at vi skal passe på den jord, som blot er vores til låns.
LÆS OGSÅ: Ingen "X Factor" i aften: Her er forklaringen
Jytte Abildstrøm bisættes 11. januar klokken 14 i Frederiksberg Kirke.