Timm Vladimir afslører ny kæreste

De to har kendt hinanden i noget tid.

Det myldrer med amoriner i luften omkring Timm Vladimir for tiden.

LÆS OGSÅ: Julia Sofia jubler: Endelig skete det

Artiklen fortsætter under videoen...

Søndag aften har 'Den store bagedyst'-værten lagt et billede op på sin Instagram, hvor han deler et intenst kys med en kvinde, der tilsyneladende hedder Annemette Holtz.

Til HER&NU/Realityportalen bekræfter han, at de to er i et forhold.

- Det er ganske rigtigt min nye kæreste. Vil ikke sige så meget, vi er bare superglade for hinanden. Har kendt hinanden i et stykke tid, og har taget det stille og roligt, lyder det fra tv-værten.

I kommentarsporet er det væltet ind med lykønskninger fra blandt andre Markus Grigo og Sarah Grünewald, og også Annemette selv har kvitteret med et par hjerter og en kysse-emoji.

Timm Vladimir blev skilt fra hustruen Katrine Engberg, som han har sønnen Cassius med, tilbage i 2021. Han fortalte sidste år, at han nød singlelivet, men nu er han altså klar til tosomheden igen.

Du kan selv se det søde opslag herunder: