Stopper fuldstændigt
En æra er forbi for makkerparret Signe Lindkvist og Iben Hjejle.
Siden 2018 har makkerparret Signe Lindkvist, 50, og Iben Hjejle, 53, udgivet et ugentligt afsnit af deres populære podcast ”Sitter”.
LÆS OGSÅ: Thalias vilde ønske: Elvira skal føde mine børn
Det er blevet til 279 afsnit, en søsterpodcast ”Sitter Elsker” og flere live-shows rundt i det ganske danske land, hvor de to tv-personligheder har underholdt de trofaste lyttere og ”Sitter”-fans.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører uhyggelig fortid: Jeg blev så bange
Men alt har som bekendt en ende – og Signe og Iben afslører nu i en video på podcastens Instagram-profil, at de lukker og slukker.
- Det er blevet til 279 episoder med skæg, spas, gråd, grin, sang, skrigeri, fest og tumult og mange dybe samtaler, ofte med udgangspunkt i emner, som I, Danmarks mest wonderfulle lyttere, har bragt på banen, fortæller Iben i videoen.
I videoen sidder Signe og Iben troligt side om side i ”cirkusvognen” – en gammel cirkusvogn i Signes baghave, der har været podcaststudie for makkerparret i seks år.
- Vi trækker os. Vi trækker forsigtigt stikket på mikrofonerne, fortæller Signe.
”Sitter”-parret pointerer, at podcastens afslutning ikke skyldes uvenskab.
LÆS OGSÅ: Sover ikke sammen: Det er hårdt og ensomt
- Vi vil gerne på det kraftigste understrege, at vi ikke er uvenner, fastslår Signe.
- Så kæreste lyttere, tak for nu, we love you og vi lover at råbe højt på SoMe, når vi udkommer med en ny flot sommerfugl, siger Iben og afslutter:
LÆS OGSÅ: Så syg var Iben Hjejle: Vi troede, jeg skulle dø
- Tak til os, tak til jer, siger Iben.
De to nære venner og kollegaer slutter videoen af med et kys og et smil.
Se hele opslaget herunder: