Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste

Skuespilleren viste sin nye kæreste frem ved premieren på "Riget Exodus"

For et par uger siden fortalte Iben Hjejle, 51, i sin podcast "Sitter, at hun har fået en ny kæreste. Og mandag aften viste hun ham frem ved premieren på Lars von Triers længe ventede "Riget Exodus".

- Det er min kæreste, fortalte hun da de sammen havde været på den røde løber.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe efter balladen: Jeg er ked af det

Den udkårne hedder Claus Bindslev og dannede længe par med Ibens gode veninde, den tidligere "Eleva2ren"-vært  Dorte Warnøe Høgh, 54, der nu arbejder som manuskriptforfatter.

Hun har blandt andet skrevet manuskriptet til tv-serien "Dicte", som Iben Hjejle spillede hovedrollen i.

Claus Bindslev og Iben Hjejle på den røde løber i Imperial. (Foto: Klaus Bo Christensen)

55-årige Claus Bindslev er direktør i firmaet Nextstep, som arbejder med velfærdsinnovation.

Hjejle afviste ved premieren at fortælle, hvor længe de har været kærester.

- Det kommer ikke jer ved, slog hun fast men tilføjede dog, at de har kendt hinanden "i noget der nærmer sig 30 år".