Stephanie Siguenzas hårde studieliv: Skjult handicap
Studielivet har aldrig været nemt for 'Årgang 0'-stjernen, og det er der en god grund til.
Den 24-årige 'Årgang 0'-stjerne kommer ikke sovende til succes, når hun de næste mange år skal sidde med snuden i bøgerne på sygeplejerskeuddannelsen.
Hun har nemlig, ligesom en tiendedel af den danske befolkning, læsevanskeligheder.
- Jeg er blevet erklæret ordblind, fordi min læseforståelse er ret lav, fortalte hun i går på sin story på Instagram.
Diagnosticeret sent i livet
Trods sin ordblindhed lykkedes det Stephanie Siguenza at blive student i sommeren 2019. Dengang var hun ikke diagnostiseret med lidelsen. Det blev hun først for to år siden, da hun studerede til lærer på UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole.
- Da jeg havde gået på studiet i nogle måneder, begyndte jeg at fornemme, at jeg ikke forstod stoffet på samme måde som mine medstuderende. Jeg havde læst alt, men det sad slet ikke fast, og jeg fik slet ikke det samme ud af det som resten af klassen, forklarer hun og fortsætter:
- Jeg nævnte det over for min underviser. Han sendte mig videre til en studievejleder, som gav mig en test. Den viste, at jeg var ordblind.
LÆS OGSÅ: Derfor vender Basim tilbage: Smiler igen
"Jeg kan sagtens læse"
Stephanie Siguenza blev dengang overrasket over udfaldet.
- Det er jo ikke fordi, at jeg ikke kan læse. Det kan jeg sagtens. Men ordblindhed handler også meget om læsehastighed og ens forståelse af det, som man læser. Min læseforståelse er nærmest lig nul, og min læsehastighed er lavere end andre på min alder.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca følte sig forkert: Kæmper med at tage på
Fortrøstningsfuld og klar på studiestart
I dag er Stephanie droppet ud af læreuddannelsen ikke på grund af udfordringerne, men på grund af en tragisk hændelse. Kort før jul faldt Stephanies svigermor Annisette nemlig om med et hjertestop til TV 2s 'De største øjeblikke'. Hændelsen fik 'Årgang 0'-stjernen til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun lige har haft studiestart.
- Jeg startede den 1. februar. Jeg er meget fortrøstningsfuld, når det kommer til at studere igen med min ordblindhed. Jeg skal lige finde min teknik, når det kommer til fagteksterne, men jeg er sikker på, at jeg nok skal klare den.
LÆS OGSÅ: Elvira risikerer flere års fængsel: Jeg er opdraget til ikke at give op
'Årgang 0'-stjernen gør også brug af flere hjælpemidler blandt andet værktøjet Nota, som kan læse tekster op for hende, og så har hun også ekstra tid til eksamerne.