Sommerdahl IV.

‘Sommerdahl’ er tilbage: Her er datoen

Er du også fan af krimiserien, så skal du ikke vente længe.

TV 2-serien 'Sommerdahl' er tilbage, og skuespiller Peter Mygind er igen klar til at løse mordmysterier som hovedpersonen Dan Sommerdahl.

LÆS OGSÅ: Forsidefrue i chok efter operation: Fuldstændig smadret

Artiklen forsætter under videoen af skuespiller Peter Mygind.

I fjerde sæson skal Dan være morfar, og det optager ham næsten lige så meget som hans arbejde på politistationen. Som altid har den erfarne efterforsker begravet sig i arbejde og forsøger ihærdigt at kompensere for, at den kriminelle fiskehandler Otto bliver løsladt på grund af manglende beviser.

Marianne Sommerdahl, der nu danner par med Flemming, kender Dan ud og ind. Hun er bekymret for sin eksmands ve og vel og sætter sig for - sammen med Flemming - at hjælpe Dan med at finde kærligheden igen. Den charmerende kystvagt Josefine viser interesse for Dan, men er hun virkelig den nye, store kærlighed, han har ventet på?

Lise Baastrup indtager serien

På stationen har Svend gjort alvor af sit ønske om at gå på pension. Derfor vender den vellidte politiassistent Nadia, der spilles af Lise Baastrup, tilbage til stationen i Helsingør efter et par år på Station Syd. Nadia bliver Benjamins nye, faste makker.

Mordsagerne i fjerde sæson kredser om mobning, alkoholisme, handicap og religion, og politienheden får travlt med at komme rundt i alle kroge af Helsingør.

LÆS OGSÅ: Kåre Quist sætter huset til salg

'Sommerdahl' sæson 4 kan ses på TV 2 Play fra søndag 7. maj og på TV 2 Charlie fra søndag 14. maj.

Sommerdahl IV