'Singletown'-stjerne er blevet gift
Det var kærlighed ved første blik for parret, der nu har stadfæstet denne.
Ann Camilla, der blev kendt i Discovery+ programmet ‘Singletown’ som AC, er nu en gift kvinde.
Det afslører hun selv i et Instagram-opslag med en udpluk af billeder fra den store dag.
LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso viser sig i rockervest
Til Realityportalen fortæller Ann Camilla, at hun og hustruen, Heidi, blev viet i Dragsholm Slotskirke, hvor præsten Charlotte holdt en smuk tale om parrets store kærlighed til hinanden.
- Min far fulgte mig op af kirkegulvet, hvor Heidi og min svigermor stod og ventede på os, fortæller hun videre og fortsætter:
- Heidi og jeg græd af glæde, da dørene åbnede og vi så hinanden.
Både til vielsen og den efterfølgende bryllupsfest var parret omgivet af de nærmeste venner og familie.
LÆS OGSÅ: Mette afslører: Havde kæmpe problemer under optagelserne til 'Bachelorette'
- Vi holdt selve festen i vores egen have, hvor vi havde en kæmpe fest med masser af grin, godt humør og kærlighed, fortæller Ann Camilla og understreger: Dagen var helt perfekt.