SE BILLEDERNE: Her er Christopher og Cecilies nye hjem
Parret har kastet sig ud i noget af et renoveringsprojekt - men de får hjælp udefra.
Da Christopher og Cecilie Haugaards ældste datter Noelle kom til verden, flyttede parret ind i et rækkehus i Christianshavn blot en uge senere.
LÆS OGSÅ: Gravid 'Paradise'-stjerne er blevet single
I april blev parret forældre for anden gang til lille Isabelle, og med familieudvidelsen var det også tid til at skifte bopæl endnu engang. Tilbage i juni fortalte Cecilie, at der var tre måneder til, at parret skulle være ude af deres nuværende, hvilket med lidt simpel hovedregning er til september.
Men nu viser Cecilie parrets nye hus frem, og det er først indflytningsklart om en måned gange 12. Det skal nemlig igennem en større renovering.
LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen og familien udfordret: Værre denne gang
- Så er projekt "housewarming om 1 år" sat i gang! Det er første gang, vi kaster os ud i et så omfattende renoveringsprojekt, og derfor har jeg fået min veninde Sarah Fitzgerald, som sjovt nok også er den bedste, til at hjælpe os med at skabe vores drømmehus, skriver Cecilie i et opslag på sin Instagram.
Parret fraflytter deres rækkehus på Holmen i København, som de solgte tilbage i februar til, hvad ejendomsmægleren dengang kaldte "den højeste kvadratmeterpris nogensinde i København K for et rækkehus".
I mellemtiden har parret fundet sig en lejlighed på Papirøen i København, som skal husere dem, indtil deres "nye" hus er færdigt.
- Huset er fra 1901 og trænger mildest talt til en kærlig hånd, men med masser af gåpåmod og Sarahs fantastiske kreative hjerne er vi sikre på, det bliver lige præcis det hus, vi drømmer om. Et hus, som skal skabe rammen for vores lille familie, forklarer den 32-årige mor til to i opslaget.
LÆS OGSÅ: BEKRÆFTET: 'Bachelorette'-Boris scorer Astrid Olsen
Der venter altså noget af et projekt forude, og det er tydeligvis ikke nok for parret at håndtere to børn samt deres travle jobs med Cecilie som model og Christopher som sanger og nyudklækket verdensberømt skuespiller.
- Vi kedede os, der skulle ske noget, fortalte Cecilie med et grin om flytningen tilbage i juni.