Prinsesse Isabella vækker opsigt i udlandet: Spås stor karriere som pop-prinsesse
Både prinsesse Isabellas lillesøster, prinsesse Josephine, og fætter, grev Nikolai, har vist, at det sagtens kan lade sig gøre at gå en helt anden vej end forventet.
Indtil videre har hun kun optrådt for et eksklusivt publikum, men nu kan prinsesse Isabella måske være på vej mod de store scener.
Efter Thor Farlov for nylig afslørede, at han havde sunget duet med dronning Mary og kong Frederiks ældste datter, er det kommet frem, at Isabella også laver videoer til TikTok, hvor hun sammen med sine veninder både synger og danser.
Og ifølge det australske ugeblad Woman's Day kan det være startskuddet på den snart 18-årige prinsesses karriere som popstjerne.
Selv om man måske skulle tro, at det ikke ligger lige for, når man er en del af den kongelige familie, så har både hendes lillesøster, prinsesse Josephine, og fætter, grev Nikolai, vist, at det sagtens kan lade sig gøre at gå en helt anden vej end forventet.
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai løfter sløret for fremtiden
Nikolai, 25, har i årevis været en succesfuld model som både Dior og Burberry bruger, mens Josephine, 13, sidste efterår medvirkede i Eventyrteatrets opsætning af ”Peter Pan” i Glassalen i Tivoli.
Lige nu er Isabella nummer to i arvefølgen til den danske trone, men det vil ændre sig i løbet af årene, og ligesom det blev tilfældet for prins Joachim, vil det sikkert forventes, at hun med tiden finder sin egen vej.
LÆS OGSÅ: MGP fejrer 25 år: Her er de nye værter
Artiklen fortætter under billederne...
Privat optræden
At prinsesse Isabella sagtens kan håndtere det postyr, der følger med, når medierne interesserer sig for en, beviser hun, hver gang hun deltager i et offentligt arrangement med familien.
Og at hun absolut har talent, understregede Thor Farlov ved fejringen ”20 år med Kronprinsparrets Priser” i Store Vega for nylig.
LÆS OGSÅ: Elvira afslører: Så meget tog jeg på i graviditeten
Farlov, 25, der startede som en del af "X Factor"-duoen Citybois, er nær ven af kronprins Christian og var blandt dem, der underholdt ved Isabellas konfirmation.
- Jeg har jo på en eller anden måde – og vi joker lidt om det – lidt en lille fod inde i den her meget, meget respekterede familie, fordi jeg for to år siden spillede til Isabellas konfirmation. Den private. Den der var lukket af for folk, der var jeg en surprise. Der ender jeg med både at synge duet med hende, og synge et par numre for hende, fortalte Farlov til SE&HØR.
– Det var ret sjovt. Jeg sang nogle af mine sange, og så bad jeg hende om at synge ”Sig Mig”, et af mine gamle numre, og den sang hun så, og den sang hun virkelig godt, slog han fast.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.