Erik Clausen i forbindelse med optagelserne af interviewet til 'Det sidste ord'.

SE BILLEDERNE: De kendte tager afsked med Erik Clausen

Nu bliver der sagt det sidste farvel.

For to uger siden gik skuespiller Erik Clausen bort i en alder af 82 år efter længere tids sygdom. I dag bliver han bisat fra Vestre Kirkegård, der ligger i København.

Her er hans familie samt en række kendte danskere dukket op for at mindes den sjove filmmand og sende ham afsted på sin sidste rejse.

Se billederne i galleriet herunder, som opdateres løbende.

Kisten bæres ud
Leif Sylvester Petersen siger farvel til sin gode ven Erik Clausen, som han har kendt siden sine sluttyvere.
Skuespilleren Allan Olsen spillede overfor Erik Clausen i "Midt om natten" som den unge Spacy.
Skuespiller Lærke Winther spillede sammen med Erik Clausen i filmen "Mennesker bliver spist" fra 2015, som Clausen også instruerede.
Bodil Jørgensen har arbejdet sammen med Erik Clausen flere gange, blandt andet i filmen ”Aldrig mere i morgen” fra 2017, hvor de begge var hovedrolleindehavere, mens Clausen også instruerede.
Erik Clausen og Nicolas Bro spillede far og søn i filmen "Aldrig mere i morgen" fra 2017. Skuespilleren Charlotte Fich spillede sammen med Clausen i filmen "Mennesker bliver spist" fra 2015.
Den kendte filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen er også kommet for at mindes Erik Clausen.
Niels Hausgaard og Erik Clausen lavede i slut 80'erne og start 90'erne samtaleprogrammerne "Der ka' man se" sammen.
Rasmus Botoft spillede med i Clausens film "Mennesker bliver spist" fra 2015.