Scarlet Pleasure-stjerne skal være far
Scarlet Pleasure-musikeren skal være far til en lille pige.
Bassisten Alexander Malone fra pop-trioen Scarlet Pleasure, der blandt andet står bag hits som 'What a Life' og 'Deja vu', skal være far.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-par planlægger bryllup: Det vigtigste er...
Det er musikerens kæreste, Ida Ravn, der har delt nyheden om, at parret er i lykkelige omstændigheder på sin Instagram.
- Jeg kan ikke vente på at møde dig baby girl, skriver hun i opslaget, hvor hun i samme ombæring altså afslører, at de venter en lille datter.
Parret har allerede modtaget en masse lykønskninger til opslaget, hvor blandt andre model Mathilde Gøhler har skrevet tillykke.
LÆS OGSÅ: 'Oxen'-stjerner festede sammen: Lohmann hærdet
Ida Ravn afslører dog ikke, hvornår de forventer, at den lille ny kommer til verden.
På arbejdsfronten har Alexander Malone også haft nok at se til, da pop-gruppen for nylig har udgivet et nyt album ved navn 'Pompeii', som er bandets femte album.
Du kan se det fine billede af Ida Ravn, hvor hun viser babybulen, herunder: