Sara Blædels sitrende nerve: Jeg er lettet
Sara Blædel kan godt stoppe med at have svedige håndflader.
Den røde løber i Imperial i København mindede mest af alt om et langt og blodigt spor, da thrilleren 'Englemageren' havde premiere i sidste uge.
LÆS OGSÅ: Det sidste farvel: Nu begraves Peter Belli
Én af de mange stjerner på den blodige løber var krimiens helt store navn herhjemme – forfatteren Sara Blædel, 58, som ankom med sin søn, 26-årige Adam Blædel.
Selvom krimidronningen efterhånden kan fylde et mindre bibliotek med sine mange bøger, så har hendes nyeste bog, 'Sår', som hun har skrevet sammen med Mads Peder Nordbo, rusket op i tankemylderet.
LÆS OGSÅ: TV 2-par skal giftes
– Det føles som en sitrende nerve. Jeg har siddet og tænkt: ”Kan folk nu lide det?”. Jeg har jo boet med den historie i utroligt langt tid, men samtidig har jeg også følelsen af at være virkelig glad og lettet over, at den er ude, fortalte hun.
Men nu får hun også tid til at slappe lidt af og nyde tid med familien.
LÆS OGSÅ: CHOK: Pitzner er blevet bestjålet for en formue
– Jeg skal til Toscana og fejre min brors 50- års fødselsdag. Jeg skal hygge mig i mit sommerhus og faktisk også en smuttur til Paris efter udgivelsen af bogen. Jeg skal bare læne mig tilbage og tænke: ”Du har sommerferie." Og når først jeg slapper af, så begynder det at boble i mit hovedet, og så sætter jeg mig alligevel foran computeren, sagde hun.