Realitystjerne giver opsang: Tænk jer om
Et spørgmål går igen år efter år i influencerens indbakke.
Omend, det har været en blandet fornøjelse, har sommervejret ad flere omgange vist sig fra sin allerbedste side i år.
For 'Good luck guys'-stjernen Signe Kragh betyder det, at indbakken bombarderes med spørgsmål.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par i vild forvandling
Det skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun deler en række af de beskeder, hun har modtaget, efter hun har vist sine bare ben frem på profilen.
På influencerens lår ses nemlig en række streger, der godt kunne forveksles med ar, hvilket har fået adskillige til at rette henvendelse til hende og spørge til, om det er cutting-ar.
- På en måde føler jeg altid et behov for at “forsvare” mig selv, fordi jeg er så træt af folks antagelser. De ‘streger’ der ses på mine ben er strækmærker, og ja, der er rigtig mange af dem, skriver Signe i opslaget og fortæller, at hun har dem flere forskellige steder på kroppen.
Videre fortæller hun, at de første strækmærkerne piblede frem da hun var mellem 10 og 12 år gammel i forbindelse med den tarmsygdom, hun lider af.
- Jeg fik noget medicin, der gjorde, jeg voksede sindssygt hurtigt, og så har jeg nok bare let ved at få strækmærker. Min hud kunne i hvert fald ikke følge med, lyder forklaringen.
LÆS OGSÅ: Julie afslører: Mødte særlig person bag kameraet
Et godt råd
I opslaget fortæller Signe da også, at hun havde et svært forhold til strækmærkerne i sin opvækst, men at hun de seneste år er blevet aldeles ligeglad.
- Det rører mig på ingen måde, at de er der, og at der er så mange - jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det. Det, der rører mig, er bare folks reaktioner og behov for at kommentere på min krop, skriver hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Paradise'-deltager er blevet far
- Selv, hvis det havde været ar, så synes jeg stadig det er en super ærgerlig tendens, at folk føler det rager dem.. nu er jeg heldigvis meget tryg med mine ben, men det kunne lige så godt være, at jeg var herreusikker, og så er det bare ikke nice at modtage så mange beskeder med folk der snager.
Derfor er hendes råd da også soleklart: Tænk en ekstra gang, før en lignende besked bliver sendt afsted.
Se opslaget her: