Thalia, Katerina og Elvira (Foto: Peter Hauerbach)

Pitzner afslører: Lagde sag an mod Milad før anholdelsen

Der er angiveligt flere sager rettet mod Elviras eks.

Allerede før Elvira Pitzner rejste til Dubai, havde hun lagt sag an mod ekskæresten Milad Saadati, der fik hende anholdt og varetægtsfængslet for utroskab og tyveri i ørkenstaten.

LÆS OGSÅ: Milad i problemer: Derfor klapper han i

Det afslører Katerina Pitzner i et opslag på sin Instagram-profil.

Her gør hun det klart, at datterens situation er helt ekstraordinær, selv i Dubai.

- De er ikke vant til, at der gøres brug af den mulighed for at straffe en kvinde, der ifølge deres regler, er utro, skriver Katerina og fortsætter:

- Forud for rejsen rådførte hun sig desuden med sin lokale advokat i Dubai, ifht., om der potentielt kunne opstå problemer, ved at hun rejste dertil, efter hun havde rejst en sag mod ekskæresten.

LÆS OGSÅ: Taler ud om tid i fængsel: Så voldsomt er det

Her lyder det, at advokaten blankt afviste, der kunne blive problemer.

Endnu en anmeldelse

Ifølge HER&NU/Realityportalens oplysninger er sagen, der er anlagt mod Milad forud for Elviras rejse til Dubai, dog ikke den eneste.

Overfor HER&NU/Realityportalen hævder Milad Saadati nemlig, at Elvira efter sin egen anholdelse har anmeldt ham til politiet i Dubai, og at han nu er i store problemer efter glædeligt at have stillet op til interview ved flere danske medier.

LÆS OGSÅ: Gustav støtter Elvira: Vi har alle begået fejl

Milad har dog ikke kunnet fremvise dokumentation for ovenstående påstand, ligesom Katerina Pitzner heller ikke er vendt retur på HER&NU/Realityportalens henvendelse herom. Men Milad fortæller, at anmeldelsen er årsagen til, han har blokeret de danske medier på Instagram.

- Jeg er blevet kontaktet af Dubais politi, og jeg må ikke give nogle former for interviews. Jeg er i problemer på grund af det, lød det tidligere i dag fra Milad, der tilføjede:

- Det er ulovligt i Dubai at give den slags interviews og involvere pressen.

HER&NU/Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Katerina Pitzner angående begge sager, men det har i skrivende stund ikke været muligt.