Peter Qvortrup Geisling mindes Flemming Leth: En smuk stund

Flemming Leth, der i sidste uge døde i en alder af 80, lod sig aldrig mærke af sit dårlige helbred, selvom han havde svært ved at trække vejret.

Flemming Leth, der fra 1998 til 2003 samlede millioner af seere i DR-programmet "Det' Leth", er død efter lang tids sygdom.

LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny i køkkenet hos Jesper Koch

Handymanden, der blev 80 år, led i mange år af lungesygdommen emfysem. I de sidste år blev han også ramt af prostatakræft, som han blev helbredt for, og hjerneblødninger, der i en periode kostede førligheden i hans venstre arm.

Ifølge hans gode ven Peter Qvortrup Geisling, 61, lod Leth sig aldrig mærke af sit dårlige helbred, selvom han havde svært ved at trække vejret.

LÆS OGSÅ: Mille Gori afslører nyt tv-program

- Han bevarede det gode humør, selvom det gik ned ad bakke. Han klagede aldrig over noget som helst. Det skulle ikke stå i vejen for nærvær eller en god snak. Han har tacklet sin sygdom med stille og rolig logik helt fantastisk bakket op af hans hustru Ingelise med stor kærlighed.

Leth trodsede lægernes odds og fejrede sidste år sølvbryllup med Ingelise, og selvom han måtte have ilt, dansede de brudevals.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flemming Leth og Peter Qvortrup Geisling sammen i 2000.

- Gangen før det sås vi ved en sø i Randers, hvor jeg havde min kæreste Lise med. Vi sad alle fire ved en bro i solskinnet og talte sammen. Det var en smuk stund, mindes tv-lægen, der kalder Flemming Leth for "varm og cool" på samme måde som Sean Connery i sin glansrolle som James Bond.

- Han var et fantastisk menneske. Rar og rolig. Han var en stor formidler og er nok et af de største DR-koryfæer, vi har haft.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flemming Leth i sit værksted.

Som treårig mistede Flemming Leth sin mor, og da han var 11 blev han anbragt på børnehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje.

Her var blev han i årevis udsat fysisk og psykisk mishandling.

- Jeg tilbragte tre af mine tidlige ungdomsår på Godhavn og blev konfirmeret der. Det var rædselsfuldt hver eneste dag, har han fortalt Ekstra Bladet. Han sagde også at han ville gøre alt for at slette Godhavn fra sin hukommelse og håbede, at Godhavn ville "rådne op i evig glemsel".

LÆS OGSÅ: Tv-lægen om langdistanceforholdet: Drømmer om at bo sammen

Flemming Leth efterlader sig udover hustruen Ingelise også datteren Charlotte, sønnerne Jack og Dennis samt fem børnebørn og to oldebørn.