Peter Mygind i smertehelvede
Toiletbesøgene volder skuespilleren problemer.
Der er endnu et stykke vej før Peter Mygind kommer sig helt over ulykken på tennisbanen.
I starten af januar måtte han syes med seks sting i ansigtet og gennem et smertefuldt forløb, hvor næsen skulle sættes på plads.
LÆS OGSÅ: Stort galleri: De kendte strømmer til premiere på Afdeling Q-filmen 'Den grænseløse'
- Der var hul ind til knoglen, så jeg blødte sindsygt meget, fortalte den 60-årige skuespiller ved premieren på den nye 'Afdeling Q'-film, 'Den Grænseløse', hvor han spiller Carl Mørcks gamle ven og politikollega.
Uden bedøvelse måtte han opleve, hvordan først to læger forsøgte - og siden, hvordan en tredje læge fik næsen tilbage på plads.
Den havde han brækket, da han i sit fald landede direkte på ketcheren.
Samtidig sprang han en muskel i baglåret, som stadig volder ham stort besvær.
LÆS OGSÅ: Julia Sofia deler trist nyt: Det var forfærdeligt
- Jeg har det godt i dag. Jeg har lidt ar, og næsen er nogenlunde tilbage igen. Jeg har smerter. Jeg har stadig svært ved at sidde på et toiletbræt, fordi jeg også har sprunget en muskel i mit baglåg, fortalte Peter Mygind, der har taget hele oplevelsen som en lærestreg.
- Det skete, fordi jeg løb efter en tennisbold, jeg ikke kunne nå. Man skal ikke løbe efter alle bolde i det her liv.
LÆS OGSÅ: Christopher tager stor beslutning: Knuser mit hjerte