Peter Ingemann undskylder: Får dårlig samvittighed
Den folkekære tv-vært deler en vigtig besked med sine fans.
Peter Ingemann må siges at være et ansigt, de fleste danskere kan genkende, og han er blandt de danske tv-værter, der har allerflest titler på sit tv-CV.
LÆS OGSÅ: Mille Dinesen er klar: Gi' mig en kæreste
Det er blandt andet 'Hammerslag', 'Nybyggerne', 'Størst' og 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed', men selvom han ofte er at finde på skærmen, så lyder det til, at danskerne ikke kan få nok af ham.
I et opslag på sin Instagram skriver den 51-årige tv-darling til sine 189.000 følgere, at selvom han aldrig siger nej til et selfie eller en snak, så har han en meget klar grænse for, hvornår det bliver for meget af det gode.
LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-stjerne er blevet far
- Jeg modtager dagligt flere anmodninger om at lave en videohilsen til en konfirmand, til Bjarne der bliver 60 eller et filmet input til en tale. Jeg takker VIRKELIG af hjertet for interessen. Jeg bliver rørt over, at der er mennesker, der mener, at netop jeg kan bidrage postivt til en festlig begivenhed, lyder det fra en ydgmyg Ingemann, der dog slår fast:
- Men jeg laver ikke videohilsner - helt generelt. Jeg har simpelthen ikke tid, for jeg modtager, som nævnt, flere forespørgsler hver eneste dag.
Det er dog ikke kun tiden, der holder ham fra at lykønske Bjarne med den runde fødselsdag. For når Ingemann gør noget, gør han det aldrig halvt, slår han fast.
- Jeg tænker over tingene og forbereder mig i alt, jeg laver, og det ville jeg også gøre med en videohilsen til en fremmed. Det har jeg bare ikke tid til, for det skal være ægte. Jeg kunne heller aldrig drømme om at tage penge for det, da det går imod, hvad jeg står for.
LÆS OGSÅ: Janni og Karstens farlige ferie: Trodsede terrorfare
Men opmærksomheden og de mange ubesvarede forespørgsler i indbakken giver dog ikke ligefrem ro i sindet hos Ingemann, der undskylder kollektivt til de, der ser sig skuffede over den manglende respons.
- Til slut, så giver alle de forespørgsler mig også dårlig samvittighed overfor dem, der oprigtig er interesseret i mig (for det var jo det letteste i verden ikke at være det), og som jeg ikke leverer til. Undskyld på forhånd, afslutter han.
Du kan selv se opslaget herunder: