Peter Belli.

Peter Belli er død

Den folkekære musiker har sunget sin sidste sang.

Den danske musiker Peter Belli er død. Han blev 79 år.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en pressemeddelelse fra pladeselskabet Target Group.

Artiklen fortsætter under videoen.

- Det er med stor sorg, vi må meddele, at vores elskede mand, pappa, dadi og svigerfar, Peter Belli er gået bort. Efter længere tids sygdom er han 8. juni 2023 sovet stille ind med de nærmeste omkring sig', oplyser familien i pressemeddelelsen.

Familien skriver desuden, at der ønskes ro til at bearbejde tabet.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex' store sorg: Mistede baby

Peter Belli har siden sin debut i 1959 udgivet en perlerække af hits. Særligt har numrene 'Ulven Peter', 'København (Fra en DC-9)' og 'Istedgade' printet sig ind i danskernes hukommelse.

Foruden sin imponerede musikkarriere har Peter Belli også medvirket i både film og tv-serier ad flere omgange, herunder 'Taxa', der kørte fra 1997 til 1999 og 'Bølle Bob og Smukke Sally' fra 2005.

LÆS OGSÅ: CHOK: Lene Beier skærer over 1 million af prisen

Derudover har han også lagt stemme til flere tegnefilmsfigurer, heriblandt orangutangen Louie i Luftens Helte, mandrillen Rafiki i Løvernes Konge og Konrad Kat i Magnus og Myggen.

Peter Belli efterlader sig sin kone gennem 56 år, June Belli, og parrets tre børn, Michel, Natasja og Chano Belli.

LÆS OGSÅ: Giver status på kræftforløb: Er bekymret for svarene