Pelle Hvenegaards datter skipper skolen: Hun klarer sig rigtig godt
Det er vigtigt for Pelle Hvenegaard at lære datteren ting, man ikke nødvendigvis kan læse om i lærebøgerne.
"Skal hun ikke også i skole?"
Sådan lød beskeden, der for nylig tikkede ind i indbakken hos tv-vært Pelle Hvenegaard.
LÆS OGSÅ: WHAT: Dansk sanger får rolle i international hitserie
Han og hustruen Caroline har nemlig i en måneds tid haft deres 7-årige datter, Ukhona, med på en rejse, hvor de har besøgt både Sri Lanka, Maldiverne og Dubai.
Derfor har Ukhona af gode grunde ikke siddet i et klasselokale i Danmark - og det var altså det, den undrende følger satte spørgsmålstegn ved.
Ingen bekymringer
Denne har dog ingen grund til bekymring, forsikrer Pelle Hvenegaard i ægteparrets podcast 'Børn i bagagen'.
LÆS OGSÅ: Stopper i 'I hus til halsen': Efterfølger er allerede kendt fra tv
- Hun har lektier med, så der er ingen problemer, og hun klarer sig rigtig, rigtig godt, fortæller han og fortsætter:
- Hun har i øvrigt lært at snakke flydende engelsk, plus hun ved så meget om verden nu, og nu har hun venner - hun kender mennesker fra hele verden efterhånden. Det er sgu da også da vigtigere end det meste, man kan få puttet ind i knolden i et lokale med 28 andre elever. Ej, det skal folk ikke være så bange for på hendes vegne. Hun skal nok klare sig.
LÆS OGSÅ: Ærlige Pernille Rosendahl: Gav Kristian Jensen et særligt løfte ved alteret
Der blev dog - heldigvis - også brugt tid på andet end at læse lektier på den lange tid væk fra Danmark.
- Så er hun også blevet endnu bedre til at surfe, og det har da også en eller anden slags værdi, lyder det fra Pelle Hvenegaard.
LÆS OGSÅ: Fræk scene klippet ud af ‘Kærlighed hvor kragerne vender’: Tørbollet på græsset