Pelle Emil Hebsgaard har haft kræft tæt inde på livet
Som voksen og far til to små børn passerer livet pludselig forbi, når ens nærmeste bliver ramt af kræft, og det har Pelle Emil Hebsgaard også måtte erfare.
Pelle Emil Hebsgaard er en af værterne på TV 2s ”Knæk Cancer – et show for sagen”-programmer, og den 36-årige tv-vært og skuespiller har ligesom deltagerne en særlig grund til at stille op for sagen.
- Desværre har jeg jo også haft det meget tæt inde på kroppen i år. Jeg vil ikke sige, hvem det er, men jeg har aldrig oplevet noget, der er så tæt på, så svært og så hårdt. Det er selvfølgelig svært for den, der står i det, men jeg havde slet ikke regnet med, hvor svært det ville være som pårørende, fortæller Pelle Emil Hebsgaard, som er gift med danseren Claudia Rex og far til børnene Zacharias på fem år og Aurora på snart et år.
- Nu har jeg meget mere end før en stor forståelse for deltagerne i showet. Min far var også lidt omkring noget modermærkekræft for mange år siden, men hvor jeg nærmest ikke kan huske det. Som voksen sker der noget andet, og livet passerer revy på en eller anden måde. I hvert fald ude i periferien, konstaterer Pelle Emil.
LÆS OGSÅ: Claudia og Pelle afslører nyt om boligsituation: Det er helt specielt
Artiklen fortsætter under billedet
Løb det væk
Ligesom for mange andre mænd, så halter det også for Pelle Emil med at gå til lægen.
- Jeg er vokset lidt for meget op med ”løb det væk”, og det er noget værre lort. Man burde jo bare komme af sted. Men du ved, karrieren, børn, tiden. Jeg kan slet ikke lure, hvornår jeg skulle tage til læge, men det må jeg bare prioritere.
LÆS OGSÅ: Caspar Philipson filmede med Angelina Jolie