'Paradise Hotel'-stjerne under kniven: Jeg er så ked af det
Den seneste uge har ikke været nem for Trine Skjollander.
Den tidligere paradiso Trine Skjollander har netop rundet et skarpt hjørne, men det har været noget af en ujævn start på 30'erne.
LÆS OGSÅ: For første gang: Türker i vild bedrift
Den første uge i Trines nye årti har nemlig budt på helbredsmæssige udfordringer. Det fortæller hun om i et opslag på sin Instagram.
- Jeg har døjet lidt med min mave siden oktober. Jeg har haft ondt i den ind i mellem og fået et slags anfald nogle gange. I mandags stoppede mine smerter bare ikke, da jeg kom hjem. De blev ved og ved, og det gjorde bare nas, skriver 'True Love'-stjernen.
Det betød, at Trine måtte tage en tur til vagtlægen om natten, lægen om dagen og dernæst et tur på sygehuset, hvor hun blev tjekket igennem, og her fandt lægerne ud af, hvad der var roden til mavesmerterne.
- De kunne se jeg havde en masse galdesten i min galdeblære. Blodprøverne viste betændelse omkring galdeblæren og nogle andre ting, de kloge mennesker ved bedre end mig, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Olivia Salo er gravid
Dagen efter måtte Trine få foretaget en to timer lang kikkertoperation for at få fjernet sin galdeblære.
- De lavede fire indgange i maven. De lavede hullerne ind gennem mave mullerne. Jeg kan godt fortælle jer at mine mave muskler er ekstra ømme lige nu. Jeg havde ondt efter, og blev sendt hjem om aftenen. Der havde jeg en dårlig nat med meget smerte, skriver 'Boss ladies'-stjernen videre.
Trine ejer sin egen frisørsalon i Aalborg, men arbejdshesten har til sin store frustration måtte sadle om og aflyse sine kunder.
- Det har ikke været sjovt. Min kalender i salonen har været helt booket, og er så ked af det. Livet som selvstændig er ikke sjovt, når der sker ting som dem her, skriver Trine, der heldigvis har både forældre, kæreste, venner og ansatte til at hjælpe sig.
Du kan se hele Trines opslag herunder: