'Oxen'-stjerner festede sammen: Lohmann hædret
'Oxen'-stjernerne havde en begivenhedsrig aften.
Ove Sprogøe-Prisen er tidligere blevet tildelt skuespillere som Ulrich Thomsen, Pilou Asbæk og Mille Dinesen.
Denne gang blev den ærefulde pris og de 75.000 kroner, der følger med, tildelt skuespiller Jacob Lohmann, 49, da Nordisk Film Fonden afholdt den årlige prisfest 'Isbjørnen'.
LÆS OGSÅ: Cengiz afslører stor julebommert
En ydmyg og bevæget Jacob Lohmann modtog prisen og delte et særligt minde, hvor han mødte den elskede skuespiller, Ove Sprogøe.
LÆS OGSÅ: Pil afslører: Klar til Medina-samarbejde
– Jeg mødte Ove Sprogøe én gang i mit liv i den gamle kantine på Folketeatret i Nørregade. Han gav min far (skuespiller Lars Lohmann, red.) hånden og sagde til ham på en hjertelig og stille måde, ”Har du det godt min dreng”, og så kiggede han på mig og sagde goddag til den 12-13-årige dreng, der stod der med åben mund og polypper. Det var som at hilse på en konge. Jeg overvejede at bukke, jeg gjorde det ikke, fortalte Jacob Lohmann i sin takketale på scenen og fortsatte:
LÆS OGSÅ: Efter 14 underretninger på to uger: Ung mor tager stor beslutning
– Jeg nød bare at stå der og være tæt på ham. I dag føler jeg mig i hans nærhed igen, og ligesom dengang undres jeg over, hvordan sådan en ære skal overgå mig. Tænk, at der er nogen, der synes, jeg har fortjent det her. Det skal I have min ydmygeste tak for.
I år har Jacob Lohmann bjergtaget danskerne i både Nikolaj Arcels spillefilm 'Bastarden' og Paprika Steens komedie 'Fædre og Mødre', men også lige nu i TV 2-serien 'Oxen'.
LÆS OGSÅ: Mette Helena skadet: Min ryg sagde knæk
Vil tage konen med til Paris
Til HER&NU fortalte den travle skuespiller, hvad han vil bruge pengepræmien på.
– Jeg tror, jeg skal bruge pengene som et slags rejselegat. Jeg tænker på at tage min skønne kone med til Paris, fortalte han smilende.
LÆS OGSÅ: Marie efter 'Robinson': Jeg fik et angstlignende anfald
De andre prismodtagere var: Dokumentarfilminstruktør Lea Glob, 41, der modtog Nordisk Film Prisen 2023 og 117.000 kr. samt manuskriptforfatter Mette Heeno, 47, der modtog Erik Ballings Rejselegat 2023 på 75.000 kr.
LÆS OGSÅ: Christina Odorico afslører: Kåre Quist brød min tillid