Olivia Salo chokerer: Aldrig set reality
Det lå ikke i kortene, at 'Paradise'-værten skulle leve af reality-tv.
Siden hun som 21-årig gjorde sit indtog i 'Love Island' i 2018, har Olivia Salo været et brandvarmt navn, når det kommer til reality-tv.
Men faktisk lå det slet ikke i kortene, at hun skulle gøre sig karriere i realitybranchen.
LÆS OGSÅ: Afbrød tv-optagelser: Casper Christensen indlagt
Det afslører hun overfor Christian Fuhlendorff i podcasten 'Lidt at tygge på'. For selvom genren i årevis havde hittet herhjemme, var hun ikke hoppet med på realityvognen, da hun i sin tid blev kontaktet af en caster.
- Jeg har aldrig set reality. Aldrig nogensinde. Elsker film og serier, elsker fiktion. Men aldrig set reality, fortæller Olivia og fortsætter:
- Det havde ikke fanget mig. Jeg kunne godt forstå, at det var fedt, og hvorfor folk så det.
For hendes vedkommende ville hun hellere se en film, frem for at bruge ugevis på at følge diverse folk i et realityformat.
LÆS OGSÅ: 23-årig 'X Factor'-deltager ramt af hjertestop
Derfor blev hun alligevel reality-vært
Som bekendt blev det dog alligevel et ja til selv at medvirke i netop et realityprogram, og sidenhen har hun i den grad fået slået sit navn fast i branchen.
- Jeg syntes, det var vildt sjovt at være med, og jeg kommer hjem og når faktisk ikke at lande super meget i tilværelsen, før min søde arbejdsgiver, Viaplay, ringer og spørger, om jeg vil komme til et møde, fortæller Olivia.
LÆS OGSÅ: Jaffer improviserede bryllupstalen: Sådan gik det
Selv havde hun ikke nået at tænke videre over, om det kunne være noget for hende at lave mere tv.
- Men da den mulighed kom, og jeg blev tilbudt det, så fik jeg sådan en "Aha, det ville da faktisk være et fuldstændig genialt match at lave, fortæller hun og forklarer:
LÆS OGSÅ: En af de hårdeste 'Robinson'-sæsoner: Besvimer på stribe
- Jeg syntes lige pludseligt, der var en nye verden, som var superspændende, den ville jeg supergerne være en del af.
Og en del af det blev hun.
LÆS OGSÅ: Louise afslører: Tog fusen på Sejr
Allerede året efter sin tv-debut landede hun et værtsrolle på Viaplay-programmet 'Olivia og sexmyterne', og i efteråret 2021 sprang hun ud som vært på 'Paradise Hotel' sæson 18, akkompagneret af Emil Olsen.
Værtparret lavede siden to sæsoner af pendanten 'Paradise', og i 'Paradise Hotel's aktuelle tilbagevenden er hun da også ved værtsroret side om side med den mangeårige vært Rikke Gøransson.