Mille Lehfeldts frynsegode: Tættere på mor
I den populære tv-serie 'Carmen Curlers' kommer Mille Lehfeldt tættere på sin egen mor.
For Mille Lehfeldt, 43, har rollen som overklassefruen Vita i 'Carmen Curlers' givet hende en mulighed for at komme endnu tættere på sin egen mor, Kirsten Lehfeldt, 70.
LÆS OGSÅ: Højgravid ung mor i kritisk tilstand: Hastet på hospitalet
De spiller mor og datter i DR1-serien, og det har givet dem anledning til mange spændende samtaler, især om Milles mormor, Inger, der desværre døde for otte år siden.
– Hun blev skilt fra min morfar, hvilket var ret vildt i den tid. Jeg har altid set hende som en stærk kvinde, men alligevel ikke tænkt nærmere over det, fordi jeg var barn, siger Mille, der er dybt imponeret over sin mormors mod og drivkraft.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Jeanette i smertehelvede: Kroppen svigter
Hun fik en elevplads på et advokatkontor og uddannede sig siden til revisor. Efter skilsmissen fra Milles morfar giftede hun sig igen og fik et barn mere.
– Det er en lille, stærk mormor, jeg har haft, der gjorde nogle ting, man bare tager for givet i dag. Det har været virkelig spændende at snakke med min mor om.
LÆS OGSÅ: Skeptiske Louise om Kemals undskyldning: Skjult agenda
Mille Lehfeldt har et stort ønske om, at 'Carmen Curlers' inspirerer andre til at tale sammen, så familiehistorierne ikke går tabt.
– Jeg håber, at den her serie gør, at de unge mennesker, der forhåbentlig ser den, bliver nysgerrige efter at finde ud af, hvad det er for nogle skuldre, de står på. Hvordan var livet for deres bedsteforældre, og hvilke kampe har generationerne før dem måtte tage, for at deres forældre har kunne følge deres drømme?, slutter hun.
LÆS OGSÅ: Mie reagerer på 'Robinson'-kvittere: Aldrig en god undskyldning