Mikkel Hansen

Mikkel Hansen hyldes med ærespris

Mikkel Hansen kan glæde sig over at være kåret blandt de største håndboldstjerner.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort, skriver Dansk Håndbold

LÆS OGSÅ: Ikke sket i over 180 år: Nu har Mary gjort det

Artiklen fortsætter under videoen. 

Sidste år blev de første 60 spillere til Hall of Fame udpeget i forbindelse med EHF's 30-års jubilæum. Der blev altså udpeget to for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

I første omgang blev danskerne Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan optaget på Hall of Fame. 

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

LÆS OGSÅ: Margrethe Vestager har fokus på én vigtig ting, når hun er chef for andre

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Danmark spiller deres næste EM kamp torsdag 5. december mod Norge.

LÆS OGSÅ: Se hende i julekalenderen: Prinsesse Josephine er med i "Tidsrejsen 2"