Fra nissepige til voksen stjerne: Sofie ser "Krummernes Jul" med nye øjne
28 år efter er Sofie Lassen-Kahlke klar til at dele nostalgien med sin familie.
I 1996 blev "Krummernes Jul" vist for første gang. Dengang var skuespiller Sofie Lassen-Kahlke blot 17 år og spiller sammen med Stephanie León drillenisserne Stella og Nova.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Josephine med i "Tidsrejsen 2"
I dag er Sofie 45 år, og der er løbet mange store skuespillerjob igennem åen siden.
Sofie havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at "Krummernes Jul" igen skulle blive et hit, men hun glæder sig over genudsendelsen af en særlig grund.
- Jeg glæder mig faktisk til for første gang at vise den til mine børn og håber den hjælper lidt på mit indre julebarometer. Heldigvis ligner jeg jo fuldstændig mig selv, skriver Sofie på Instagram.
Sofie har børnene Alfred fra januar 2011, Agnes fra maj 2014 og Liva fra september 2019.
For Sofie er det sjovt at se sig selv som barneskuespiller igen.
- Lige som man mindst ventede det og gik rundt og troede, at man var gået hen og blevet voksen, bliver "Krummernes jul" genudsendt 28 år efter.
LÆS OGSÅ: "Stor mand"-Stefan efter risikabel operation: Klar til nyt kapitel
Reaktionerne er væltet ind på Sofies opslag, som har fået mere end 17.000 likes og 376 kommentarer, hvor folk kalder den for barndomsminder og den bedste julekalender.