Michael Falch gift igen: Bryllup på Langeland
Efter mange års kamp for kærligheden siger parret ja til hinanden.
Med familie og venner som vidner sagde Michael Falch, 66, og hans hustru, Kanjana, 42, i sidste lørdags ja til hinanden igen. Denne gang på Langeland, der sidste år blev deres hjem efter mange års kamp for kærligheden.
LÆS OGSÅ: Liv Martine afslører stor nyhed
Artiklen fortsætter under videoen...
I sin seneste erindringsbog, 'Under månen', fortalte musikeren om den turbulente tid, efter Kanjana for tre år siden blev udvist fra Danmark, og om hvordan de under nedlukningerne kæmpede for kærligheden. De blev gift i Thailand og efter et halvt år i uvished i Tyskland kunne de endelig bosætte sig i Humble.
LÆS OGSÅ: Regitze og Karsten fra 'Fede forhold': Det har reddet vores liv sammen
– Før festlighederne på Ørstedspavillonen fik vi kirkelig velsignelse i Rudkøbing Kirke med en tale om to verdener og hjerteindvandring af præsten Dorthe Stæhr Nielsen og en beåndet version af min sang 'Elsker' af vores venner Nanna ”Oh Land”, Adi Zukanovic og Christian ”Kedde” Arendt, fortæller Falch, der sammen med Kanjana gik ud af kirken til Sebastians ”Vårvise”.
LÆS OGSÅ: KÆMPE GALLERI: Stjerne efter stjerne overrasker på catwalk
– Det er halvandet år siden, vi holdt traditionelt bryllup med hendes familie i deres lille landsby oppe i Chaiyaphum syv timers kørsel nord for Bangkok, og nu er vi altså smedet sammen efter alle kunstens regler og har vielsesattester på thailandsk, engelsk, tysk og dansk. Vi satser på, at det rækker, slutter Michael Falch.
LÆS OGSÅ: Bubbers store sorg: Børnene vender ham ryggen