Mascha Vangs datter bliver filmstjerne
Hollie Nolia var ved at revne af stolthed, da hun blev tilbudt sin første filmrolle.
Selvom Mascha Vangs datter Hollie Nolia blot er fem år gammel, så er hun allerede en erfaren arbejdsbi, der både er bevidst om sit eget værd og kender glæden ved at tjene sine egne penge - så kan man nemlig købe nyt legetøj. Således har hun tidligere haft sit eget tøjmærke og deltager gerne i sin mors jobs, når der er mulighed for det. Men nu har Hollie Nolia fået sit helt eget job, det afslører Mascha på sin blog.
LÆS OGSÅ: Princess Natascha taler ud om stofmisbrug og overdosis
- Da jeg så en dag skulle spørge hende fra UIP (United International Pictures), om hun ville være stemme i Hotel Transylvania 3, blev hun ellevild! Mor her har også en bette rolle, så det kunne jo være en meget sjov oplevelse sammen. Og det var det, skriver Mascha og fortsætter:
- Hun var faktisk rigtig, rigtig god, da hun først kom i gang. Hun forstår godt den slags produktioner, da hun efterhånden har været med rundt til en del, så det var sjovt for mig at se hende i aktion. Stolt mor, og meget stolt Hollie Nolia.
LÆS OGSÅ: Mascha åbner op om flytte-planer
Den unge dame, som efter sommerferien skal starte i skole, kan altså prale af, at hun allerede har haft sin egen filmrolle og adskillige jobs inden skolestarten. Mascha Vang har tidligere fortalt, at hun gør meget ud af, at de penge, Hollie Nolia tjener eller er med til at tjene, også går til datteren selv, så de bliver sat ind på hendes børneopsparing - eller omsat til legetøj.
Med en Instagram-profil, der allerede har knap 55.000 følgere, er vejen banet for Hollie Nolia, hvis hun vil gå i sin mors fodspor og blive en af Danmarks største influencers. Se de søde billeder af Hollie og Mascha på arbejde sammen herunder.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi
LÆS OGSÅ: Mascha om forholdet til Troels: Dét skal der laves om på