Malte Ebert om svær tid: Kæresten blev gravid
En beslutning om abort eller ej er svær – også som mand. Det sætter musiker Malte Ebert ord på i 'Mads og A-holdet'.
Malte Eberts ungdomskæreste blev uventet gravid, og det bragte parret i en vanskelig situation.
Det fortæller han om i 'Mads og A-holdet', da Isabella, som overvejer abort, har skrevet ind. Isabellas kæreste ønsker nemlig ikke at få barnet, og det får Malte Ebert til at bringe sine egne personlige erfaringer i spil.
Artiklen fortsætter under videoen.
Musikeren mener nemlig, at man som mand bør forsøge at sætte sit eget ståsted til side og støtte sin gravide kæreste - også selvom det langt fra er drømmescenariet at blive far.
- Det er en situation, som jeg selv har stået i en gang med en ny kæreste, og jeg føler jo, at ens rolle som kæreste er at bakke op. Man er to om at dele det ansvar, og det er hendes krop, så i sidste ende er det hende, som skal træffe den beslutning, lyder det fra musikeren i den populære podcast.
Han kan dog sagtens genkende følelsen af afmagt og ikke at være klar.
- Et barn passede ikke ind i mit liv, men uanset hvad ville jeg støtte hende i den beslutning, som hun tog, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Mille Dinesen
bryder tabu: Vi har alle fejl
Skuespiller Nicolaj Kopernikus og politisk kommentator Søs Marie Serup, som udgør resten af A-holdet, giver Malte Ebert ret i hans synspunkt.
I dag er Malte Ebert single, og han har ingen børn endnu.
LÆS OGSÅ: Efter lang kamp: TV-par afslører graviditet
Hør hele afsnittet af podcasten her, hvor 'Mads og A-holdet' også diskuterer, hvordan man håndterer et akavet møde med fortiden, og om det er okay at sælge sine arvestykker.