Lonnie Devantier bor i Danmark og Spanien: Hun si'r hallo og hola

Vejen til forsoning med Grand Prix-tiden har været lang. Og undervejs har hun også måtte overvinde den angst, hun udviklede.

Efter hun som 17-årig i 1990 blev verdensberømt i Danmark med 'Hallo hallo', brugte Lonnie Kjer en del år på at bearbejde de voldsomme oplevelser, der fulgte med den store eksponering.

LÆS OGSÅ: Vildt vægttab: Så mange kilo smed 'Først til verdens ende'-Martin

Artiklen fortsætter under videoen...

Vejen til forsoning med Grand Prix-tiden har været lang og undervejs, hvorfor hun også måtte overvinde den angst, hun udviklede. Hun er for længst ude på den anden side igen, og med sin smittende livsglæde nyder hun også at synge sit gamle hit igen.

Det kan man opleve ved de kommende 'Syng med'-fællessangskoncerter i Tivoli, hvor Annette Heick er vært.

De har kendt hinanden altid, fordi deres fædre, Keld Heick og Egon Kjer, spillede sammen i Keld & The Donkeys.

– Jeg har aldrig optrådt på Plænen før, men jeg har mange barndomsminder fra Tivoli med Annette. Så det bliver rigtig festligt. Jeg elsker når folk synger med. Det bliver Melodi Grand Prix for alle pengene, og jeg synger selvfølgelig 'Hallo hallo'. Jeg bruger også mit velkendte efternavn på plakaten, Devantier, siger hun med et smil.

LÆS OGSÅ: Seks måneder efter 'Vild med dans': Özlem kæmper stadig med smerterne

Artiklen fortsætter under billederne...

– Jeg har store børn nu. Så jeg må godt bare stikke af til Spanien. Men jeg sørger også for at være hjemme. Jeg elsker Danmark.
Sammen med Annette gav Gry og Lonnie en smagsprøve på deres Grand Prix-fester med Snapshots 'Gi'r du et knus'.
De mange medvirkende i 'Syng med'-arrangementerne er forbundet på kryds og tværs af Dansk Melodi Grand Prix. Enten som deltagere, sangskriver eller værter. Ved koncerterne på Plænen kan man opleve Bryan Rice, 45, og Maria Montell synge danske pophits, Gry og Lonnie med Grand Prix-nostalgi samt Michael Carøe, 63, og Zindy Laursen, 53, til fællessang med amerikanske pophits. Zindy var i USA og kunne desværre ikke deltage i pressemødet.

Gennem årene har Lonnie markeret sig som en solid tekstforfatter med både revytekster og sange til både Sanne Salomonsen, Birthe Kjær og Kandis. Og så er hun en populær radiovært på DR's P5.

– Lige nu har jeg travlt, men ellers kan der være perioder, hvor der ikke sker en skid. Jeg lever en stor del af min tid i Spanien, hvor min far har boet i mange år. Der kan jeg i ro og mag sidde og skrive, fortæller Lonnie, der sidste år rundede de 50 år og har børnene Villads, 21, og Hannah, 18, fra et tidligere ægteskab.

LÆS OGSÅ: WHAT! 'Først til verdens ende'-vindere tog turen to gange

En ny mand savner hun egentlig ikke, men hvis der dukker en op, vil hun ikke være afvisende for lidt tosomhed.

– Jeg er selvvalgt single. Det er både skønt og skidefarligt, fordi man vænner sig til det. Jeg mangler ikke en. Jeg leder heller ikke. Men jeg har heller ikke ikke lyst. Jeg elsker bare min frihed. Jeg gik og slog græs i går og fjernede ukrudt i går og tænke, hvor taknemmelig jeg er over mit liv. Jeg har meget at være glad for.

LÆS OGSÅ: Efter 20 år som skeløjet: Heino overvejer operation