"Landmand"-bejler afslører familieforøgelse
Endelig er hun klar til en lille ny.
For nylig tonede Alexanndra Christensen frem på skærmen som en af bejlerne til Svend i "Landmand søger kærlighed", men første gang hun tonede frem på skærmen var det under navnet Camilla i "Big Brother" i 2013, hvor hun blev smidt ud kort før finalen.
LÆS OGSÅ: Diez' vilde liv: Få de mest chokerende detaljer fra bogen her
Artiklen fortsætter under videoen med Rasmus Staghøj og Asta Björk
Med sig ved sin side havde hun noget af tiden den elskede mops Conrad. Der var ingen tvivl om, at han var hendes helt store kærlighed. To år senere måtte hun dog tage den svære beslutning at aflive Conrad efter fem måneders sygdom.
Kærligheden mellem de to gjorde, at der skulle gå hele ni år, før Camilla, som i mellemtiden har skiftet navn til Alexanndra, var klar til en ny firbenet pelsbaby.
- Jeg ville jeg gerne have hund igen, da det er hyggelig og godt selskab, da hunde altid er glade og taknemmelige for det liv, man giver dem, det var en overvejelse på over 2 år, og så i min sommerferie kiggede jeg lidt rundt og fandt så ham her, fortæller Alexanndra om chihuahuaen Albert og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Se vinderne af Søstersindsprisen 2024
- Men der er en stor forskel på chihuahua og mops, chihuahua kræver meget mere opdragelse og tålmodighed end en mops - Conrad lærte alt indenfor en uge også renlighed, give pote og så videre. Albert kan tingene, men glemmer også ret hurtigt, og så starter man ligesom forfra igen. Jeg har dog lært ham nogle tricks, og så håber jeg på en udstilling til sommer.
LÆS OGSÅ: Vild "Vild med dans"-beslutning: Jeg havde spurgt om lov
Ifølge Alexanndra er Albert en sjov fyr, som giver hende mange grin i løbet af dagen, og så er hun sikker på, at Conrad kigger med fra himlen og har accepteret det.
- Det føles rigtigt at have fået hund igen, han er også krebs, som jeg selv er, og det var Conrad også, så alt tegner godt. Jeg valgte navnet Albert til ham, da det er et sødt navn og passer perfekt til ham. Og ja, så starter vi begge med A, der er tænkt over tingene, fortæller Alexanndra og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Under "Vild med dans": Dommer stikker af
- Jeg valgte farven, fordi jeg elsker chokolade fawn korthårede chihuahua’ere, og de er sjældne, synes jeg. Han har hele pakken, så når han bliver ældre, bliver han jagtet af tæver, og de fineste hvalpe kommer til.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen og Jeppe Stokholms første møde: Vi er som to dråber vand
Netop tilgangen til hunde var én af de ting, der gjorde, at Alexanndra ikke kunne se sig selv sammen med landmanden Svend. Hans hund måtte nemlig ikke komme ind i huset, og det er en dealbreaker for den hundeglade reality-deltager.