Keld og Hildas bedste revyminde: Fik formue i kuvert

Sidste uge fejrede Nykøbing Falster Revyen sit 110-års jubilæum med et stort jubilæumsshow. Der kom revyfolk fra hele landet for at optræde på scenen, og også Keld og Hilda Heick var en tur på de skrå brædder.

Parret var direktører for revyen tilbage i 1990’erne, og da HER&NU taler med dem, er der særligt ét minde, der står klart.

LÆS OGSÅ: Surprise ved Silas’ bryllup: Se hvem der kom

– Der var en dame, der skrev til os, at hun ville donere nogle penge til Kræftens Bekæmpelse, men ikke selv ville aflevere dem på posthuset, fordi ingen måtte vide, at det var hende, fortæller Keld, 76.

– Hun ville gerne have, at vi kom og hentede dem, fordi hun havde så meget tillid til os, fordi vi havde revyen og Keld stod hver aften pænt og hilste på alle folk, og jeg stod i kassen. Damen ville ikke sige, hvor mange penge, det var, men spurgte, om ikke vi ville komme hjem til hende, og det gjorde vi så. Det var en sød ældre dame, meget frisk, på 92 år, forklarer Hilda, 76, der ikke vidste, hvad hun skulle forvente, for ”mange penge” kan være hvad som helst.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-par afslører kønnet

– Så fandt hun fire kuverter frem. I første kuvert var der 100.000 kroner, i næste kuvert var der 80.000, så 80.000 mere og så 100.000 i den sidste, som hun havde gemt alle steder i sit skab, lyder det fra en stadig overrasket Keld.

– Så sagde jeg, ”du vil da ikke have, at vi tager 360.000 med fra dig. Har du ikke nogle børn eller børnebørn, der skal arve?”. De havde fået så rigeligt, svarede hun og tilføjede, at det her faktisk var penge fra hendes to mænd, som begge døde af kræft, tilføjer Hilda.

– Hun ville ikke have nogen kvittering fra os, fordi hun stolede på os. Så vi tog imod pengene og tog ud i sommerhuset. Vi var hunderædde for at have så mange penge på os. De blev lagt under hovedpuden, og hele den nat sov vi ikke. Vi hørte skridt udenfor og jeg ved ikke hvad, grinede Keld.

LÆS OGSÅ: Cecilie Uttrup Ludwig: Scorede kollegaen

Dagen efter blev parret modtaget hos Kræftens Bekæmpelse, og de blev lovet, at den ældre dame ville få en kvittering, og at de aldrig ville nævne for offentligheden, hvem damen var.

– Det var fantastisk. Tænk, at nogen tror så meget på én. Vi var simpelthen så bange for at blive mistænkt for noget. Det var sådan en kæmpe tillid, hun havde til os, så det kan man ikke slippe igen. Jeg var ude at holde foredrag noget tid efter, og der sad hun nede blandt folk og vinkede til mig, mindes Hilda med et stort smil.