Kaya Brüel tilbage på tv: Et familieprojekt
Kaya Brüels mand er konceptuerende instruktør på TV2-serien 'Sommerdahl'.
Kaya Brüel kan i øjeblikket opleves i fjerde sæson af 'Sommerdahl' på TV 2 Charlie. Men når hun kommer hjem fra optagelserne, behøver hun ikke fortælle sin mand, Kenneth Kainz, om, hvad serien handler om.
Artiklen fortsætter under videoen med Peter Mygind...
Kenneth var konceptuerende instruktør på 'Sommerdahl', hvilket betyder, at han var med til at starte serien op fra begyndelsen, skabe looket og vælge castet.
LÆS OGSÅ: Mascha impulskøbte hest: Sådan reagerede Troels
– For os er det blevet et familieprojekt, og Kenneth vender faktisk tilbage og instruerer nogle af afsnittene i femte sæson, som de optager lige nu, afslører 50-årige Kaya. Og hvis serien fortsætter med at være populær, så kan Kaya og Kenneths 23-årige datter, Asta, også komme på rollelisten.
LÆS OGSÅ: ‘Vi drukner i rod’ er tilbage: Her er datoen
Hun har blandt andet spillet med i Netflix-serien 'The Rain' og 'Skammerens datter'.
– Asta flytter til Aarhus her i løbet af sommeren, hvor hun skal gå på skuespillerskolen. Det er uundgåeligt, at hun også skal være skuespiller, siger Kaya grinende.
LÆS OGSÅ: Løj han om kys? Nu forklarer Boris
Store drømme
Det er store fejringer på programmet hos Kaya og Kenneth i år, og det er ikke nemt i en travl familie.
– Vi har faktisk sølvbryllup her i juli, men vi er ikke nået til at planlægge en fejring, for nu skal Kenneth jo lave 'Sommerdahl', og den bliver optaget hen over sommeren. Vi er ikke så gode til at planlægge, men vi går og drømmer om at lave en stor fest, som minder om den, da vi blev gift i Finland. Vi inviterede familien og vennerne med til Finland og festede over flere dage, for Kenneth har familie Finland.
LÆS OGSÅ: Kort efter brud: Ser en ny fyr
Stor eller lille fest, så kommer sølvbrylluppet ikke til at gå helt ubemærket hen.
– Det er jo svært, for det er lige midt i sommerferien. Vi må se. Det kan jo være, at der sker noget på dagen. Ellers er vi nok i vores sommerhus oppe i nærheden af Rågeleje, hvis vejret er godt. Og kommer der nogen forbi, så kører vi ned til købmanden og køber en masse vin og øl. Det er jo så dejligt at være i sommerlandet.
LÆS OGSÅ: CHOK: Pitzner er blevet bestjålet for en formue
Ligesom mor
I den aktuelle sæson af 'Sommerdahl' spiller hun den velhavende smykkedesigner Helen Lohdahl, som færdes i det stenrige galopmiljø nord for København. Umiddelbart kan det miljø synes at ligge langt væk fra Kaya Brüels eget liv som datter af Jomfru Aneband sangerinden Sanne Brüel med en opvækst på Vesterbro og i et kollektiv.
LÆS OGSÅ: Fik kræftudredning i hemmelighed: Nu har TV 2-Stjerne fået svar
– Helene Lohdahl er sådan en type, der selv har bygget det hele op. Hun kunne godt komme fra Vesterbro i København eller fra Vestegnen. Hun er en mønsterbryder. Nu er jeg så hverken millionær eller mønsterbryder, for jeg laver det samme som min mor. Men det, der var skønt i rollen, var, at jeg kunne beholde min egen Vesterbro-udtale, netop for at give hende en kant af råhed. Hun er ikke født ind i det fine miljø, fortæller Kaya Brüel.