Kæmpe drama: Vivi og Sinan i åben krig
Realitystjernerne ryger i totterne på hinanden for åben skærm.
Bølgerne går i den grad højt i onsdagens afsnit af 'Paradise Hotel'.
Her er der fortsat gang i Pandoras æske, og særligt et spørgsmål får flere af deltagerne op i det røde felt.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Denne kendis gav mig sexlysten tilbage
For 'Paradise'-veteranerne Sinan Türkmen og Vivi Bach ekskalerer det fuldstændig og ender i en kæmpe omgang mudderkast for rullende kameraer.
- Der er ikke nogen, der gider stå med dig, fordi du er så illoyal, lyder det blandt andet fra Vivi i diskussionen, mens Sinan svarer igen:
- Det er fint, Vivi. Det er din holdning. Jeg er så ligeglad. Du kan plapre løs så meget du vil.
Noget tyder altså på, at Sinan og Vivis partnerskab hænger i en tynd tråd.
LÆS OGSÅ: Thomas og Sæþór viser ringene frem
- Du lytter aldrig nogensinde til din partnet. Du tror bare, jeg er en lille hund, der skal følge efter alt, hvad du siger, udbryder Sinan.
Se det dramatiske optrin i videoen øverst i artiklen.