Irina Olsen i bommert: Har mistet flere års arbejde
Det er definitivt slut nu, slår Irina fast.
- Jeg kom til at slette min blog, indleder Irina med store bogstaver en story på Instagram.
Blogs lå forud for Instagram, som er platformen de fleste influencer bruger i dag til at markedsføre sig selv og komme med budskaber.
LÆS OGSÅ: Linses vilde fornemmelse: Han lever stadig
Irina har været særdeles aktiv på sin blog 'Irina The Diva', hvor hun skrev om løst og fast, og hvor hun havde flere tusinde, der fulgte med. Men det er fortid nu, og flere års arbejde er tabt.
- For lidt tid siden opsagde jeg mit webhotel og vidste ikke, at jeg skulle lave backup for at komme ind på wordpress igen. Så alle tusindvis af gamle blog-posts er væk, tilføjer Irina.
Irina trøster sig ved, at hun har gemt mange af de gamle billeder fra bloggen.
- Nå… Det er definitivt et overstået kapitel nu, skriver Irina, der lyder lidt trist over at have slettet sin første iværksætter-drøm - 'Irina The Diva'.
LÆS OGSÅ: Carla taler ud om bruddet: Græder stadig