Joey Moe om nyfødt baby: Har skiftet mening om navnet
Joey Moe troede, han vidste, hvad lillebror skulle hedde, men så kom han.
Joey Moe er i aften til gallapremiere på "De lydløse", og her faldt snakken naturligt på baby, da Joey i ugen har offentliggjort, at han er blevet far igen.
Joey har sammen med sin hustru Zenia Jeanine også sønnen Elion Phelix, og nu er de blevet forældre til endnu en dreng, som kom til verden den 14. oktober.
Selvom drengen har været i verden i to uger, så har han endnu ikke noget navn.
- Der er en hel opslagstavle (med navne red.), og så bliver der flyttet rundt, som stjernerne nu bevæger sig. Det er svært. Vi har haft en idé om, at det skal være det her, og så kommer han, og så skal det overhovedet ikke være det her. Så det finder vi ud af ad hoc, fortæller Joey.
For Joey fylder det mest, at begge drenge er sunde og raske, og så fortæller han, de er heldige, at Elion er så stor, så de har ikke mærket jalousi.
- Han (Elion red.) tager det fantastisk. Han er glad og kærlig. Jeg tror, han spurgte (om han måtte være storebror red.) første gang, da han var tre år, fortæller Joey.
Joey jonglerer lige nu mellem både musik og film, og han kan afsløre, at han kommer ud med et nyt album til næste år. Han kan dog ikke sige, hvornår hans næste film kommer, men han skriver på en.
LÆS OGSÅ: Peter Ingemann afslører sit rigtige navn